Udstillinger i 2025

2025 – Soloudstilling – Når kæden hopper af se! udstilling- og projektrum – Aarhus

I november 2025 udstiller jeg i se! udstilling- og projektrum med udstillingen Når kæden hopper af .
Her vises skulpturer, som alle er lavet af indsamlet cykelskrot fra lokale cykelværksteder.

2025 – Gruppeudstilling – Tingsalene – Ebeltoft

I august- september 2025 udstiller jeg i Tingsalene i Ebeltoft – sammen med tekstilkunstner Vibeke Kassow, billedkunstner Inge Lis Jørgensen, og skulptør Morten Lykke. Her ses flotte glasskulpturer af Morten Lykke foran mine værker.

2025 – Gruppeudstilling – Det røde pakhus – Hobro

Den gamle træbygning med de karakteristiske røde brædder på Hobro Havn vækkes til live denne sommer. Fra den 25. juni til den 1. august åbner Det Røde Pakhus dørene for et nyt kulturinitiativ: Sommer i Pakhuset. Sammen med 20 andre kunstnerkollegaer udstiller jeg i pakhuset i 2. af 3 udstillingsperioder, nemlig fra 6-19. juli – 2025.
Bag initiativet står foreningen Sommer i Pakhuset, som med støtte fra Spar Nord Fonden, Region Nordjylland – Kultur i Nærheden, Sparekassen Danmark Fonden Hobro samt Herdis & Svend Mygind Nielsen Fonden har gjort projektet muligt.

2025 – Soloudstilling – Farver og form – Gudenåhuset – Bjerringbro

I marts 2025 udstiller jeg i Gudenåhuset i Bjerringbro – inviteret af Bjerringbro kunstforening

2025 – Gruppeudstilling – DR-byen – København

I januar og februar 2025 udstiller jeg hos DR Kunst i DR byen – samme med keramiker Mette Styrbæk fra @Keramikvaerkstedet.lerhuset og billedkunstner Nicolaj Rasted fra @n_rasted. Tak til DR kunst for udstillingsmulighed og til Mette og Nicolaj for hyggelig kollegaskab


Tak til DR nyhederne for denne uforudsete udstillingsplatform – lige i den bedste sendetid