Udstillinger i 2025

2025 Soloudstillingen Når kæden hopper af – se! udstilling- og projektrum – Aarhus

2025 Gruppeudstilling – Tingsalene – Ebeltoft

2025 – Gruppeudstilling – Det røde pakhus – Hobro

Den gamle træbygning med de karakteristiske røde brædder på Hobro Havn vækkes til live denne sommer. Fra den 25. juni til den 1. august åbner Det Røde Pakhus dørene for et nyt kulturinitiativ: Sommer i Pakhuset. Spændende uger med kunst, musik, talks, yoga og fællesskab venter de besøgende.

Bag initiativet står foreningen Sommer i Pakhuset, som med støtte fra Spar Nord Fonden, Region Nordjylland – Kultur i Nærheden, Sparekassen Danmark Fonden Hobro samt Herdis & Svend Mygind Nielsen Fonden har gjort projektet muligt.
Se mere på @sommeripakhuset

Sammen med 20 andre kunstnerkollegaer udstiller jeg i pakhuset i 2. af 3 udstillingsperioder, nemlig fra 6-19. juli -25
Det har været virkeligt dejligt at udstille her, og der har været virkelig mange besøgende forbi. Se fotos fra udstillingen nedenfor.

2025 Soloudstilling – Farver og form – Gudenåhuset – Bjerringbro

I marts 2025 udstiller jeg min værker i Gudenåhuset i Bjerringbro – inviteret af Bjerringbro Kunstforening

Til denne udstilling har Susanne valgt at vise værker fra flere værkserier samt tre enkeltstående værker:

Værkserien Momentum består af en billedsamling og en skulptur. Farvearbejdet er Susannes fokus, hvor farve kræver form og form defineres af farve. Hun har valgt én geometrisk form som base for farvearbejdet, nemlig formen på et cykelkædeled. I værket indgår cykelkædeleddet som enkelt form og som formationer af kæder. Cykelkæden er en ubemærket hverdagsting, men som abstraktion har kæden mange betydningslag – fra det personlige til det globale. Værket indbyder til refleksion over menneskelig eksistens.

Med værkserien Dekomposition undersøger Susanne, hvorledes hun med farve og form kan manipulere med vores opfattelse af den velkendte cirkelform. Endelig har hun med værket Formation ladet sig inspirerer af såvel parafraser som dekompositioner.

Værket Klimakamp består af sække med sand stablet op som et værn – en forskansning. Sandsækkenes indfarvning – gradueret nedefra og op med blågrå farve – indikerer (bag et umiddelbar æstetisk udtryk), at sandsækkene har været udsat for flere oversvømmelser – måske de klimarelaterede oversvømmelser, som desværre sker oftere og oftere. Værket opfordrer til refleksion ift. klimaet: Kan vi nå at kæmpe for klimaet? Eller kan vi kun kæmpe imod klimaforandringerne, fx ved at forskanse os og forsøge at værne for os?
Værket har ligeledes referencer til krigsførelse, hvor soldater forskanser sig og til sidst måske må forlade værnet for at overgive sig til overmagten.

Med værkserien Parafraser præsenterer Susanne parafraser over værker af udvalgte kvindelige kunstnere, fx Sonia Delaunay, Else Alfelt og Aase Seidler Gernes. For hver kunstner har Susanne valgt et motiv, en metode eller et særkende, som hun finder karakteristisk og interessant at parafrasere over. De 4 karakteristika har hun tolket ind i eget univers og for hver kunstner skabt værker på rå lærred koloreret med Susannes vanlige farvepalet.

Værkserien Reach Out – Search In består af en række malerier og 2 skulpturer.
Motivet på malerierne har Susanne skitseret op med blyant – med flittig brug af passer og lineal samt en god portion matematik. Sporene fra denne skitseringsproces har hun bevidst ladet stå – som en del af værket.
Farven på malerierne er akryl, og Susanne har søgt udfordringen ved at male på rå lærred, her er ingen fortrydelse – kun ærlige aftryk efter håndens arbejde. Farven suger uensartet ned og ud i det rå lærred, hvorfor farven må påføres gradvis med flere laceringer af en sikker hånd. Et arbejde, som tager tid.
Materialerne til skulpturen er genbrugsmaterialer – hentet hos byens cykelhandlere. De brugte og kasserede cykelklinger og cykelkassetter har været godt rustne og meget beskidte, men efter en grundig rengøring fremstår de med en fin patina stammende fra rust og slid. Patina, som vidner om mange års brug og lang tids trampen i pedalerne. Med cykelklingerne og kassetterne har Susanne komponeret skulpturen op omkring en metalstang på fod.
Materialerne til skulpturen er genbrugsmaterialer – hentet hos byens cykelhandlere. De brugte og kasserede cykelklinger og cykelkassetter har været godt rustne og meget beskidte, men efter en grundig rengøring fremstår de med en fin patina stammende fra rust og slid. Patina, som vidner om mange års brug og lang tids trampen i pedalerne. Med cykelklingerne og kassetterne har Susanne komponeret skulpturen op omkring en metalstang på fod.
I forhold til formen på alle tre værker har jeg arbejdet med et iboende modsætningsforhold. På malerierne drages vores opmærksomhed mod centrum af de behagende og tiltrækkende Fibonnacci spirallinjer. Tilsvarende virker skulpturens omdrejningspunkt tiltrækkende – som en beroligende støtte. I umiddelbar modsætning hertil virker malerimotivets udad pegende spidser såvel som skulpturens tænder nærmest frastødende, afskrækkende og måske lidt aggressive.
Formen på såvel malerimotivet og skulpturen leder os naturligt til bevægelse eller nærmere til rotation – så længe vi har centrum i fokus, føler vi os suget ind, men mister vi fokus, vil bevægelsen være udadrettet – mod spidserne – vi oplever at blive slynget bort. I Susannes valg af materialer har hun ligeledes arbejdet med modsætninger. Det kolde, hårde og modstandsdygtige metal versus lærredets varme, bløde og modtagelige overflade – begge overflader, som taler til vores sanser.  
I alle værkerne har Susanne arbejdet med farvetransformation. I malerierne transformerer hun farven ved gradvis opblanding fra den sorte farve til fx den brændte farve. På skulpturens dele er farvetransformation fra sort til rust eller fra sort til blankt foregået som en gradvis proces over tid – initieret af vejrlig og/eller mekanisk påvirkning ved lang tids brug af cyklen.
Alle værker i serien bærer titlen Reach Out – Search In, og denne titel – tænker Susanne- fint understøtter den kontekst, som værkerne taler ind i.

2025 – Gruppeudstilling – DR-byen – København

I januar og februar 2025 udstiller jeg hos DR Kunst i DR byen – samme med Mette Styrbæk fra @Keramikvaerkstedet.lerhuset og Nicolaj Rasted fra @n_rasted. Tak til DR kunst for udstillingsmulighed og til Mette og Nicolaj for hyggelig kollegaskab

I den bedste sendetid
En sød kollega spottede lige pludselig at min udstilling hos DR-nyhederne dukkede op som kulisse for et interview i nyhederne. Det er kun værkerne som er mine – ikke fodboldspillene 😂.
Tak til DR nyhederne for denne uforudsete udstillingsplatform – lige i den bedste sendetid